I det lodrette vristspark er der mange faktorer der spiller ind i forhold til at påvirke boldens hastighed. Jeg har valgt i denne analyse at se bort fra det tekniske aspekt i sparket, samt løbet til bolden og derved udelukkende fokusere på muskulaturen i og omkring sparkebenet. Jeg vil have fokus på benets bevægelse før, under og efter sparker, og redegøre for hvilke muskler der forårsager dette. Jeg vil opdele det lodrette vristspark i to faser. Fase et kalder jeg opbyggelse af spænding, og anden fase kalder jeg for den hurtige frigivelse af spænding. Den første fase jeg vil kigge på, er opbyggelse af spænding. Under opbyggelse af spændingen, sker der flere ting i muskulaturen i og omkring sparkebenet. Det første der sker, er at sparkebenet føres tilbage, agonisten i denne bevægelse er musculus glutæus maxiumus(den store sædemuskel) som trækker benet tilbage ved at arbejde kon-centrisk, imens musculus adductor magnus, brevis og longus(indadførene) arbejder som synergist. Når benet er ført tilstrækkeligt langt tilbage, begynder musculus iliosoas(lænde-hoftebens muklen) og musculus sartorius(skræddermusklen) at arbejde excentrisk for at benet ikke overstrækker, og bliver derved antagonist til musculus glutæus maximus(den store sædemuskel). Samme tid som benet bliver ført tilbage, sker der en fleksion i knæleddet. Musklen som agerer agonist i denne be-vægelse, er musculus biceps femoris(hasemuskel) som arbejder koncentrisk og musculus semi-membranosus(hasemuskl) arbejder som synergist. Når knæleddet næsten er helt bøjet tilbage, be-gynder musculus quadriceps femoris(den firhovede knæstrækker) at arbejde koncentrisk, hvilket gør at den bliver antagoist til musculus beceps femoris(hasemuskel). Når både spakebenet er ført helt tilbage, og knæleddet er bøjet, er den sidste ting der sker inden den hurtige frigivelse af spæn-dingen, at foden bøjes tilbage(plantar fleksion). Under plantar fleksion arbejder musculus gastro-nemius(den tohovede lægmuskel) som agonist, ved at arbejde koncentrisk sammen med musculus soleus(flyndermusklen) som agerer synergist. Når fodleddet er helt strukket ud, arbejder musculus tibialis anterior(den forreste skinnebensmuskel) excentrisk, for at leddet ikke overstrækker, så den arbejder som antagonist. Når sparkebenet har fuld ”opbyggelse af spænding” skal spændingen jo også frigives i sparket via ”den hurtige frigivelse af spænding”. Spændingen i benet frigives ved at knæet strækker ud, og hoften flekser, på samme tid, og bolden bliver truffet lige før benet strækkes helt ud. Når benet føres frem, og der flekses i hoften, er det musculus iliopsoas(lænde-hoftebensmusklen) som arbejder koncentrisk og agere agonist, samme tid som musculus sarto-rius(skræddermusklen) og musculus rectus femori(forhovede knæstrækker) arbejder som syner-gister i denne bevægelse. Ved udstrækning af knæleddet, er det musklen musculus quadriceps femoris(den firhovede knæstrækker) der agerer agonist ved at arbejde excentrisk, imens musculus gastronemius(den tohovede lægmuskel) arbejder excentrisk som synergist. Når knæleddet er strukket ud, og benet er ført ”igennem bolden”, når benet stopper, arbejder musculus glutæus maximus(den store sædemuskel) excentrisk samme tid som musculus adductor magnus, brevis og longus(ubdadføerene), og arbejder derved som en antagonist til musculus iliopsoas(lænde-hoftebens musklen). i knæleddet, efter træf på bolden, arbejder musculus biceps femoris og musculus sememembranous(hasemusklerne) excentrisk for at knæleddet ikke overstrækker, og arbejder derved som antagonist til musculus quadriceps femoris(den firehovede knæstrækker). Under hele denne proces, er der også både muskler i mave, samt ryg regionen der påvirker dette spark. Jeg har valgt at se bort fra disse og kun fokusere på selve sparkebenet, da det primært er musklerne i og omkring sparkebenet der bliver anvendt.
Louise, Camilla og Mette Vristspark Billede 1 Højre ben: Fodleddet bøjes og den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk. Flyndermusklen arbejder synergistisk med den tohovede lægmuskel og arbejder også excentrisk. Den forreste skinnebensmuskel bøjer ankelet. Den firehovedet knæstrækker arbejder også excentrisk, da benet bøjes. Venstre ben: Den firehovedet knæstrækker arbejder excentrisk, da knæet bøjes.
Billede 2 Højre ben Sædemusklen arbejder koncentrisk, imens benet bøjes bagud. Indadførerne medvirker til strækning af hofteleddet.
Venstre ben: Den firehovedet knæstrækker arbejder excentrisk, da knæet bøjes.
Billede 3 Højre ben: Sædemusklerne arbejder excentrisk, da hofteleddet bøjes. Den tohovedet lægmuskel kontraheres og ankelen strækkes. Venstre ben: Benet bøjes yderligere i forhold til billede 2
Billede 4 Højre ben: Svingbenet laver en bevægelsesoverførsel og bevægelsesenergien fra det svingende overføres til hele kroppen. Lænde - hoftebensmusklen trækker svingbenet opad, imens den firehovedet lårstrækker medvirker til bøjningen i hofteleddet. Indadførerne medvirker desuden også til strækning af hofteleddet. Indadførerne arbejder da lårbenet føres indad.
Venstre ben: Den tohovedede lægmuskel arbejder koncentrisk, da fodleddet strækkes. Flyndermusklen arbejder også koncentrisk. Den firehovede knæstrækker arbejder koncentrisk, da knæleddet strækkes. Hasemusklerne strækker hofteleddet. Sædemusklerne arbejder også koncentrisk, når hofteleddet strækkes. Under afsættet er mavemuskler og rygmuskler også aktive, de skaber ikke bevægelse, men arbejder statisk og bidrager dermed til kropsaksens stabilitet.
I vristsparket er starter hasemusklen med en koncentrisk bevægelse derefter bliver den excentrisk da den firehovedet knæstrækker i næste fase bliver agonist, den starter excentrisk, der skabes for spænding som udløses ved en den firehovedet knæstrækker kontrahere sig og overfører kraften til bolden. Synergisten er skræddermusklen.
Louise, Camilla og Mette Indersidespark Højre ben: Skræddermusklen arbejder koncentrisk, imens benet drejes udad. Den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk, da fodleddet bøjes og roteres udad.
Venstre ben Fodleddet bøjes og den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk. Flyndermusklen arbejder synergistisk med den tohovede lægmuskel og arbejder også excentrisk. Den forreste skinnebensmuskel bøjer ankelet. Den firehovedet knæstrækker arbejder også excentrisk, da benet bøjes.
I denne fase har sparke-benet foretaget sit sidste afsæt fra jorden, og er nu på vej imod at ramme bolden. Lænde-hoftebensmusklen foretager i denne fase supination, idet hofteleddet bevæges udad så indersiden kan ramme bolden. Afhængigt af hvor præcist ens tilløb til bolden har været, og hvor godt støttebent står placeret, vil ledet i foden også lave en smule supination eller pronation i et forsøg på at præsicere sparket mest muligt. Lænde-hoftebens musklen arbejder koncentrisk i denne fase, men pga. den supination, som er blevet foretaget løfter den nu ikke hofteledet, men bevæger det fremad. Sædemusklen bliver ikke belastet i denne fase, da der ikke bliver brugt nogle af de led den har indflydelse på. For at strække knæleddet i benet, arbejder den firehovede knæstrækker koncentrisk. Ligeså gør hasemusklerne, men det er for at strække hofteleddet. Den tohovede lægmuskel arbejder stationært i denne fase, da den søger for at foden er spændt.
Andrea og Krestine Sædemusklen bruges når, det modsatte ben af det du står på, føres bagud, strammes. Det er her sædemusklerne strammes. Punktet hvor det højre ben føres frem, arbejdes der koncentrisk, imens benet som bøjes bagud arbejder excentrisk. Derefter kommer hasemusklerne i brug, da de skal bøje knæleddet og strække hofteleddet.
I det lodrette vristspark er der mange faktorer der spiller ind i forhold til at påvirke boldens hastighed. Jeg har valgt i denne analyse at se bort fra det tekniske aspekt i sparket, samt løbet til bolden og derved udelukkende fokusere på muskulaturen i og omkring sparkebenet. Jeg vil have fokus på benets bevægelse før, under og efter sparker, og redegøre for hvilke muskler der forårsager dette.
SvarSletJeg vil opdele det lodrette vristspark i to faser. Fase et kalder jeg opbyggelse af spænding, og anden fase kalder jeg for den hurtige frigivelse af spænding. Den første fase jeg vil kigge på, er opbyggelse af spænding. Under opbyggelse af spændingen, sker der flere ting i muskulaturen i og omkring sparkebenet. Det første der sker, er at sparkebenet føres tilbage, agonisten i denne bevægelse er musculus glutæus maxiumus(den store sædemuskel) som trækker benet tilbage ved at arbejde kon-centrisk, imens musculus adductor magnus, brevis og longus(indadførene) arbejder som synergist. Når benet er ført tilstrækkeligt langt tilbage, begynder musculus iliosoas(lænde-hoftebens muklen) og musculus sartorius(skræddermusklen) at arbejde excentrisk for at benet ikke overstrækker, og bliver derved antagonist til musculus glutæus maximus(den store sædemuskel). Samme tid som benet bliver ført tilbage, sker der en fleksion i knæleddet. Musklen som agerer agonist i denne be-vægelse, er musculus biceps femoris(hasemuskel) som arbejder koncentrisk og musculus semi-membranosus(hasemuskl) arbejder som synergist. Når knæleddet næsten er helt bøjet tilbage, be-gynder musculus quadriceps femoris(den firhovede knæstrækker) at arbejde koncentrisk, hvilket gør at den bliver antagoist til musculus beceps femoris(hasemuskel). Når både spakebenet er ført helt tilbage, og knæleddet er bøjet, er den sidste ting der sker inden den hurtige frigivelse af spæn-dingen, at foden bøjes tilbage(plantar fleksion). Under plantar fleksion arbejder musculus gastro-nemius(den tohovede lægmuskel) som agonist, ved at arbejde koncentrisk sammen med musculus soleus(flyndermusklen) som agerer synergist. Når fodleddet er helt strukket ud, arbejder musculus tibialis anterior(den forreste skinnebensmuskel) excentrisk, for at leddet ikke overstrækker, så den arbejder som antagonist. Når sparkebenet har fuld ”opbyggelse af spænding” skal spændingen jo også frigives i sparket via ”den hurtige frigivelse af spænding”. Spændingen i benet frigives ved at knæet strækker ud, og hoften flekser, på samme tid, og bolden bliver truffet lige før benet strækkes helt ud. Når benet føres frem, og der flekses i hoften, er det musculus iliopsoas(lænde-hoftebensmusklen) som arbejder koncentrisk og agere agonist, samme tid som musculus sarto-rius(skræddermusklen) og musculus rectus femori(forhovede knæstrækker) arbejder som syner-gister i denne bevægelse. Ved udstrækning af knæleddet, er det musklen musculus quadriceps femoris(den firhovede knæstrækker) der agerer agonist ved at arbejde excentrisk, imens musculus gastronemius(den tohovede lægmuskel) arbejder excentrisk som synergist. Når knæleddet er strukket ud, og benet er ført ”igennem bolden”, når benet stopper, arbejder musculus glutæus maximus(den store sædemuskel) excentrisk samme tid som musculus adductor magnus, brevis og longus(ubdadføerene), og arbejder derved som en antagonist til musculus iliopsoas(lænde-hoftebens musklen). i knæleddet, efter træf på bolden, arbejder musculus biceps femoris og musculus sememembranous(hasemusklerne) excentrisk for at knæleddet ikke overstrækker, og arbejder derved som antagonist til musculus quadriceps femoris(den firehovede knæstrækker).
Under hele denne proces, er der også både muskler i mave, samt ryg regionen der påvirker dette spark. Jeg har valgt at se bort fra disse og kun fokusere på selve sparkebenet, da det primært er musklerne i og omkring sparkebenet der bliver anvendt.
quadriceps arbejder selvfølgelig ikke koncentrisk når man bøjer knæleddet :)
SletLouise, Camilla og Mette
SvarSletVristspark
Billede 1
Højre ben:
Fodleddet bøjes og den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk.
Flyndermusklen arbejder synergistisk med den tohovede lægmuskel og arbejder også excentrisk.
Den forreste skinnebensmuskel bøjer ankelet.
Den firehovedet knæstrækker arbejder også excentrisk, da benet bøjes.
Venstre ben:
Den firehovedet knæstrækker arbejder excentrisk, da knæet bøjes.
Billede 2
Højre ben
Sædemusklen arbejder koncentrisk, imens benet bøjes bagud.
Indadførerne medvirker til strækning af hofteleddet.
Venstre ben:
Den firehovedet knæstrækker arbejder excentrisk, da knæet bøjes.
Billede 3
Højre ben:
Sædemusklerne arbejder excentrisk, da hofteleddet bøjes.
Den tohovedet lægmuskel kontraheres og ankelen strækkes.
Venstre ben:
Benet bøjes yderligere i forhold til billede 2
Billede 4
Højre ben:
Svingbenet laver en bevægelsesoverførsel og bevægelsesenergien fra det svingende overføres til hele kroppen. Lænde - hoftebensmusklen trækker svingbenet opad, imens den firehovedet lårstrækker medvirker til bøjningen i hofteleddet.
Indadførerne medvirker desuden også til strækning af hofteleddet.
Indadførerne arbejder da lårbenet føres indad.
Venstre ben:
Den tohovedede lægmuskel arbejder koncentrisk, da fodleddet strækkes.
Flyndermusklen arbejder også koncentrisk.
Den firehovede knæstrækker arbejder koncentrisk, da knæleddet strækkes.
Hasemusklerne strækker hofteleddet.
Sædemusklerne arbejder også koncentrisk, når hofteleddet strækkes.
Under afsættet er mavemuskler og rygmuskler også aktive, de skaber ikke bevægelse, men arbejder statisk og bidrager dermed til kropsaksens stabilitet.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletI vristsparket er starter hasemusklen med en koncentrisk bevægelse derefter bliver den excentrisk da den firehovedet knæstrækker i næste fase bliver agonist, den starter excentrisk, der skabes for spænding som udløses ved en den firehovedet knæstrækker kontrahere sig og overfører kraften til bolden. Synergisten er skræddermusklen.
SvarSletLouise, Camilla og Mette
SvarSletIndersidespark
Højre ben:
Skræddermusklen arbejder koncentrisk, imens benet drejes udad.
Den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk, da fodleddet bøjes og roteres udad.
Venstre ben
Fodleddet bøjes og den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk.
Flyndermusklen arbejder synergistisk med den tohovede lægmuskel og arbejder også excentrisk.
Den forreste skinnebensmuskel bøjer ankelet.
Den firehovedet knæstrækker arbejder også excentrisk, da benet bøjes.
Højre ben:
SletDen forreste skinnebensmuskel arbejder også excentrisk.
Indersidesparket Jannik og Søren
SvarSletI denne fase har sparke-benet foretaget sit sidste afsæt fra jorden, og er nu på vej imod at ramme bolden. Lænde-hoftebensmusklen foretager i denne fase supination, idet hofteleddet bevæges udad så indersiden kan ramme bolden. Afhængigt af hvor præcist ens tilløb til bolden har været, og hvor godt støttebent står placeret, vil ledet i foden også lave en smule supination eller pronation i et forsøg på at præsicere sparket mest muligt.
Lænde-hoftebens musklen arbejder koncentrisk i denne fase, men pga. den supination, som er blevet foretaget løfter den nu ikke hofteledet, men bevæger det fremad. Sædemusklen bliver ikke belastet i denne fase, da der ikke bliver brugt nogle af de led den har indflydelse på. For at strække knæleddet i benet, arbejder den firehovede knæstrækker koncentrisk. Ligeså gør hasemusklerne, men det er for at strække hofteleddet. Den tohovede lægmuskel arbejder stationært i denne fase, da den søger for at foden er spændt.
Andrea og Krestine
SvarSletSædemusklen bruges når, det modsatte ben af det du står på, føres bagud, strammes. Det er her sædemusklerne strammes.
Punktet hvor det højre ben føres frem, arbejdes der koncentrisk, imens benet som bøjes bagud arbejder excentrisk.
Derefter kommer hasemusklerne i brug, da de skal bøje knæleddet og strække hofteleddet.